Best practice rapporter m.fl. udarbejdet i GEOTHERM projektet
Herunder finder du links til de ”Best practice” rapporter m.fl., som er udarbejdet i forbindelse med GEOTHERM projektet.
Rapporterne er på engelsk med dansk resume.
Best practice for quantitative seismic interpretation methods in Danish geothermal reservoirs
Fokuserer på metoder til at karakterisere reservoiregenskaber ud fra geofysiske data og hvordan man i forbindelse med planlægningen af kommende indsamlinger af seismiske data i nye geotermi licenser opnår den bedst mulige datakvalitet og dermed sikrer det bedst mulige datagrundlag for at vurdere og reducere de geologiske risici i kommende geotermiske projekter. Link
Best practice guide for the operation of geothermal plants to avoid corrosion
Fokuserer på tiltag der kan minimere korrosion i geotermiske anlæg. Forebyggelse af korrosion kan forlænge et anlægs levetid, bidrage til stabil drift og forhindre utilsigtede stop. Link
Best practice guide for the design of new geothermal plants
Gennemgår hovedkomponenterne i et geotermianlæg og overvejelser med hensyn til materialevalg, drift mm. Link
Geothermal feasibility study – how to reach a Recommendation-to-invest decision
Præsenterer en faseopdelt model til vurdering af om et geotermiprojekt er relevant samt hvilken viden, der bør indsamles som grundlag for vurderingen og hvornår i analysen, det er oplagt at tage stilling til, om det er relevant at fortsætte projektet eller ej. Link
Geothermal reservoirs in the Danish area: temperatures, resources and models for long-term energy extraction
Belyser temperatur og ressourcestørrelsen i de danske geotermiske reservoirer samt den termiske langtidsudvikling af geotermiske reservoirer ved udnyttelse i geotermiske anlæg. Link
Results of on-site monitoring campaign and parametric laboratory testing
Sammenfatter resultaterne af tests med formål at tackle problemer med nedsat injektivitet i danske geotermiske anlæg. Målingerne har omfattet alle danske anlæg, dvs. Margretheholm, Sønderborg og Thisted og har omfattet design af specialudstyr til korrosionsmåling og automatisk vandprøvetagning for måling af pH, opløst ilt (DO) og redoxpotential (ORP). Parallelt med dette er der gennemført parameterstudier i laboratoriet med fokus på at undersøge effekten af opløst ilt, temperatur, blyudfældning og korrosionsinhibitordosering. Testkampagnen har sigtet mod at forstå enhver interaktion mellem det saltholdige geotermiske vand og udstyret herunder processer, som kan frigøre partikler og medføre tilstopning af injektionsbrønden. Link