HTML_TekstKortportal

Genveje

• Til introduktion
• Baggrundsviden
• Videoguide
  • Introduktion
  • Punktsøgning: Potentiale
  • 3D Rumlig forståelse

Data er kun vejledende. Usikkerheden kan være stor, hvis der ikke findes nærliggende dybe boringer eller dyb seismik.

Performance er bedst i Chrome-browsere og på nyere grafikkort.

Til venstre vises et kvadratisk udsnit af de kortlagte flader i undergrunden, der indgår som korttemaer i Geotermi WebGIS-portalen.

Tænd/sluk for lag i venstre side. Skift geografisk område på kortet nederst i højre hjørne (træk med musen). Skift overhøjning og flyt referenceplanet nederst i venstre hjørne.

Kuben kan frit roteres med musen. Brug scroll-knappen til at zoome ind og ud. Hold højre museknap nede for at flytte centerpunktet.

På tablet zoomes med pinch (to fingre) og centerpunktet flyttes med tre fingre trykket ned på skærmen samtidig.

Der kan udtegnes et profilsnit ved at vælge “Profil-tilstand” nederst i højre hjørne. Klik på den hvide valg-boks og træk den røde streg på kortet. Alternativt kan man tegne sin egen sti med klik på kortet. Afslut med dobbeltklik.

Størstedelen af Bornholm udgøres af højtliggende grundfjeld, men i den sydvestlige del af Bornholm findes der nedforkastede sandstenslag tilhørende Bunter Sandsten Formationen, som kan have et geotermisk potentiale. Området er dog strukturelt komplekst med mange forkastninger, hvilket vanskeliggør en regional kortlægning af formationen. Dette er grunden til, at der ikke vises fladedækkende kort for området ved valg af temaer under Bunter Sandsten Formationen.

Søjlediagrammet visualiserer dybden ned til og tykkelsen af de lagpakker, som er kortlagt seismisk, og som portalen fokuserer på. Fører du musen henover en lagpakke i diagrammet får du oplyst dybden til lagpakken top og bund. Klikker du på en lagpakke bliver et dybdekort over lagpakkens top vist. Endvidere kan du yderst til højre på siden indhente mere information om lagpakken ved at vælge de øvrige korttemaer, der knytter sig til lagpakken.

Eventuelle lagpakker, som vurderes til at kunne indeholde egnede geotermiske reservoirer ved den valgte lokalitet, er markeret med en kraftig farve. Disse udmærker sig ved at være beliggende indenfor dybdezonen 800—3000 meter og have gode reservoiregenskaber.

Du har også mulighed for at åbne op for et 3D værktøj ved klik på ikon, der blandt andet visualiserer topografien af de seismisk interpolerede dybdeflader i området.

I hovedparten af det Danske Bassin består Nedre Kridt af marine lersten og lerede, finkornede sandsten uden nævneværdig reservoirpotentiale. I det østligste Sjælland viser boringerne imidlertid, at der i Nedre Kridt forekommer en lagpakke af mere rene sandstenslag, der adskilles af intervaller af lersten. Lagpakken er ca. 20-75 meter tyk og henføres til “Nedre Kretassisk enhed”, der endnu ikke er opstillet som en formel lithostratigrafisk enhed. Enhedens sandstenslag kan potentielt udgøre et geotermisk reservoir, og enheden er derfor medtaget i Geotermi WebGIS-portalen.

Enhedens sandsten er fin- til grovkornede og stedvis kalkcementerede. De kan indeholde glaukonit, pyrit, planterester og aftryk af muslingeskaller. I de mellemliggende intervaller af lersten kan der lokalt forekomme tynde kullag. Sedimenterne blev sandsynligvis afsat i aflejringsmiljøer, der vekslede mellem at være marine og fersk- eller brakvandsprægede.

Det har ikke været muligt at kortlægge enheden regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Som følge heraf er det heller ikke muligt at sprede boringsdata om enheden ud som fladedækkende kort ved hjælp af seismiske data. Dette er grunden til, at der i Geotermi WebGIS-portalen vises korttemaer over enheden i form af punkt-/boringsdata, og at der ikke er udarbejdet korttemaer over formationens geotermiske potentiale og ressource. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Dette reservoirtema dækker over aflejringer tilhørende den Øvre Jurassiske – Nedre Kretassiske Frederikshavn Formation. Formationen domineres af lag af siltsten og finkornet sandsten, der veksler med siltholdige lersten. Sedimenterne kan indeholde glaukonit og marine fossiler. Tynde lag af kalksten forekommer i den nederste og øverste del af formationen, og i Nordjylland kan der forekomme meget tynde kullag i den øverste del af formationen. Sedimenterne blev tilført det Danske Bassin fra nord, nordøst og øst fra det skandinaviske grundfjeldsområde. Sand blev hovedsageligt aflejret i delta- og kystmiljøer, der prograderede ud i bassinet.

Lagpakkens egenskaber mht. geotermi, er belyst via en række korttemaer. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Dette reservoirtema dækker over aflejringer tilhørende den Sen Jurassiske Flyvbjerg Formation. Formationen består af meget fin til grovkornede sandsten, der i nogle intervaller veksler med ler- og siltsten. Sedimenterne kan indeholde spor af kul og vise aftryk af planterødder samt være rige på fossiler. I nogle horisonter er sandstenene cementeret med kalk og kan i den øvre del af formationen endvidere indeholde glaukonit og spor af pyrit. Formationen viser mange steder en tredeling med en nedre del domineret af sandsten og siltsten, en mellemliggende del domineret af lersten og en øvre del domineret af sandsten. Sedimenterne blev hovedsagelig aflejret under lavvandsmarine til dybere marine forhold.

De fleste steder er formationen forholdsvis tynd, mindre end 50 meter tyk, og det er derfor ikke muligt at kortlægge den regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Som følge heraf er det heller ikke muligt at sprede boringsdata om formationen ud som fladedækkende kort ved hjælp af seismiske data. Dette er grunden til, at der i Geotermi WebGIS-portalen vises korttemaer over formationen i form af punkt-/boringsdata, og at der ikke er udarbejdet korttemaer over formationens geotermiske potentiale og ressource. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Dette reservoirtema dækker over aflejringer tilhørende den Mellem Jurassiske Haldager Sand Formation. Formationen består af fin- til mellemkornede, stedvis meget grovkornede og grusede sandsten samt af silt- og lersten og enkelte kullag. I den sydvestlige del af det Danske Bassin og på Skagerrak-Kattegat Platformen blev sedimenterne hovedsageligt afsat i flettede floder, søer og laguner, hvorimod aflejring i estuarier, kystzonen og længere ude i havet tog over i Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske kortlægning af formationen i nogle områder inkluderer den nederste del af den overliggende Flyvbjerg Formation. Dette skyldes, at grænsen mellem de to formationer kan være vanskelig at kortlægge seismisk.

Lagpakkens egenskaber mht. geotermi, er belyst via en række korttemaer. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Dette reservoirtema dækker over aflejringer tilhørende den Øvre Triassiske – Nedre Jurassiske Gassum Formation samt “Nedre Jura Jurassisk enhed”, der endnu ikke er opstillet som en formel lithostratigrafisk enhed. Nedre Jurassisk Enhed er kun påtruffet i enkelte boringer i det østlige Sjælland, hvor den findes umiddelbart over Gassum Formationen. Lithologisk svarer den i store træk til Gassum Formationen, og den er sandsynligvis også aflejret i de samme typer aflejringsmiljøer som Gassum Formationen. Da enheden er vanskelig at adskille seismisk fra Gassum Formationen i den østligste del af Sjælland, er der i Geotermi WebGIS-portalen valgt at slå den sammen med den underliggende Gassum Formation i dette område.

Gassum Formationen udgør det bedst kendte sandstensreservoir i Danmark og udnyttes til geotermisk indvinding i Thisted og Sønderborg samt til gaslagring ved Stenlille. Formationen er vidt udbredt i det Danske Bassin og til dels også i den danske del af det Nordtyske Bassin.

Gassum Formationen og Nedre Jurassisk enhed domineres af fin- til mellemkornede, stedvis grovkornede sandsten, der veksler med ler- og siltsten og lokalt tynde kullag. Sandstenene afspejler aflejring i flodkanaler og estuarier, og særligt i havet som kystsand.

Lagpakkens egenskaber mht. geotermi, er belyst via en række korttemaer. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Dette reservoirtema dækker over aflejringer tilhørende den Nedre Triassiske Bunter Sandsten Formation, som findes i det Nordtyske Bassin og dele af det Danske Bassin; en delpakke af Skagerrak Formationen, der er tidsækvivalent til Bunter Sandsten Formation, og som findes længere mod nord i det Danske Bassin samt aflejringer fra Skagerrak Formation, hvis aldre ikke er nærmere bestemt, men kun kan henføres til Trias, og som findes på Skagerrak-Kattegat Platformen i det nordligste Jylland.

Bunter Sandsten Formationen består af fin- til mellemkornede sandsten foruden silt- og lersten. Lokalt er aflejringerne stærkt kalk-, anhydrit- og glimmerholdige. Sedimenterne blev afsat i et tørt og varmt ørkenklima. Vidtforgrenede og periodisk vandførende floder transporterede sand ind i den centrale del af aflejringsbassinet, hvor sandet blev aflejret i flodkanaler. Vegetationen var yderst sparsom, og i nedbørspauser dannede vinden sandklitter. I mellem flodkanal- og klitsandet blev lag af ler afsat i søer. Det geotermiske anlæg ved Margretheholm på Amager udnytter varmt vand fra sandstenslag i Bunter Sandsten Formationen.

I det Danske Bassin er overgangen mod nord fra Bunter Sandsten Formationen til den tidsækvivalente delpakke af Skagerrak Formation vanskelig at kortlægge præcist på basis af eksisterende data. Skagerrak Formationen er generelt mere grovkornet end Bunter Sandsten Formationen og består af vekslende aflejringer af konglomerater, sandsten, siltsten og lersten. Ligeledes kan aflejringerne lokalt indeholde kalk og anhydrit. Sedimenterne blev afsat i alluviale vifter og sletter, der fra nord prograderede ud i det Danske Bassin.

Lagpakkens egenskaber mht. geotermi, er belyst via en række korttemaer. Klikker du på en boring på kortene, ses det gennemborede interval i lagpakken med angivelse af lithologi (fordeling af sandsten og lersten) samt diverse reservoirparametre, hvis disse har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Af kortet over det geotermiske potentiale fremgår det, at der nogle steder er risiko for saltmættede forhold. Alvorlige problemer med saltudfældning ved køling i forbindelse med geotermisk udnyttelse af vandet i undergrunden forventes kun, hvis vandet i det geotermiske reservoir er mættet eller næsten mættet med NaCl. Dette er der stor risiko for, hvis der er saltaflejringer til stede både under og over det geotermiske reservoir. I Danmark er dette sandsynligvis tilfældet for Bunter Sandsten Formationen i størstedelen af området syd for Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Her overlejrer formationen saltaflejringer fra Zechstein Gruppen og overlejres selv af salt fra Röt Formationen (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Det geotermiske potentialekort giver et bud på, hvor den lithostratigrafiske enhed indeholder sandstenslag med rimelige reservoiregenskaber (i dybdezonen 800—3000 meter). Sådanne lagpakker vurderes i udgangspunktet at være til stede i de områder, der er markeret med grønt på kortet. Det skal understreges, at kortet er vejledende, da de geologiske data, som ligger til grund for kortet, kun giver et grovkornet billede af undergrunden. Dette skyldes, at datatætheden og kvaliteten af de eksisterende data er meget varierende på landsplan, og at der knytter sig forholdsvis store usikkerheder til de geologiske data. Under Baggrundsviden kan du få mere at vide om hvilke typer geologiske data, der indgår i vurderingen af et geotermisk potentiale og hvilke usikkerheder, der overordnet knytter sig til disse.

Der er ikke udarbejdet et geotermisk potentialekort for den valgte lagpakke. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at kortlægge lagpakken regionalt på basis af eksisterende seismiske data. Som følge heraf har det heller ikke været muligt at sprede boringsdata om lagpakken ud som fladedækkende kort.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til toppen af den valgte lagpakke. Geotermi WebGIS-portalen fokuserer på dyb geotermi (800—3000 meter), og dette er grunden til, at dybdeintervallerne <800 meter og >3000 meter kun er markeret med henholdsvis en lysegrå og mørkegrå farve på kortet.

Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er medtaget de boringer, der når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er dybden ned til toppen af lagpakken angivet. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Bemærk at det seismiske dybdekort traditionen tro angiver dybden som meter under havniveau (m.u.h.) til den kortlagte flade. For at gøre dybderne sammenlignelige opgives dybderne i boringerne ligeledes som meter under havniveau.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til basis af den valgte lagpakke. Geotermi WebGIS-portalen fokuserer på dyb geotermi (800—3000 meter), og dette er grunden til, at dybdeintervallerne <800 meter og >3000 meter kun er markeret med henholdsvis en lysegrå og mørkegrå farve på kortet.

Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er medtaget de boringer, der når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er dybden ned til basis af lagpakken angivet (hvis tegnet “>” vises, er det fordi hele lagpakken ikke er gennemboret, og den angivne værdi udgør derfor en minimumsdybde). På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala , da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Bemærk at det seismiske dybdekort traditionen tro angiver dybden som meter under havniveau (m.u.h.) til den kortlagte flade. For at gøre dybderne sammenlignelige opgives dybderne i boringerne ligeledes som meter under havniveau.

Kortet viser tykkelsen af den valgte lagpakke i de områder, hvor lagpakken er til stede indenfor dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m). Kortet er fremkommet ved at trække dybdekortet til basis af lagpakken fra dybdekortet til toppen af lagpakken.

På kortet er medtaget de boringer, som når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er tykkelsen af lagpakken i boringen vist (hvis tegnet “>” vises, er det fordi hele lagpakken ikke er gennemboret, og den angivne værdi udgør derfor en minimumstykkelse). På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Porøsiteten er udtryk for hvor meget porerum, der er mellem bjergartskornene. I det geotermiske reservoir er porerummene fyldt ud med varmt vand, og en høj porøsitet (helst over 15 %) bidrager derfor til et godt geotermisk potentiale. Beregnede gennemsnitsporøsiteter, estimeret ud fra petrofysiske logdata af Gassum Formationen, viser et overordnet fald i porøsiteten med dybden. Denne dybderelation er sammen med dybdekortet til toppen af lagpakken anvendt til at sprede porøsiteten ud som et fladedækkende porøsitetskort i de områder, hvor toppen er til stede i dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m).

Kortet skal betragtes som vejledende, da der knytter sig usikkerheder til både dybdekortet og den estimerede dybderelation. Det er endvidere usikkert i hvor høj grad dybderelationen kan bruges for andre lagpakker end Gassum Formationen (der foreligger ikke nok data fra de andre lagpakker til at kunne lave en egen dybderelation).

På kortet er de beregnede gennemsnitsporøsiteter angivet ved de boringer, hvor parameteren har kunnet estimeres ud fra boringens petrofysiske logs (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Disse estimater er mere præcise end de porøsitetsværdier, der er udledt på baggrund af den generaliserede porøsitet-dybde relation, som ligger til grund for det fladedækkende kort.

Potentielt reservoirsand er et bud på hvor mange meter sandsten med gode reservoiregenskaber, den valgte lagpakke indeholder. I udgangspunktet bør den valgte lagpakke indeholde mindst 15 meter Potentielt reservoirsand. Korttemaet viser i hvilke områder dette vurderes at være tilfældet, og hvor lagpakken også er beliggende indenfor dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m).

På kortet er medtaget de boringer, som når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er antal meter Potentielt reservoirsand vist, hvis denne har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs (tegnet “>” angiver, at hele lagpakken ikke er gennemboret, og den angivne værdi udgør derfor en minimumstykkelse). Boringsestimaterne er mere præcise end det ekstrapolerede fladekort, og skal derfor vægtes højest ved eventuelle uoverensstemmelser.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der ligger flere led af generaliseringer og tilnærmelser til grund for udformningen af kortet (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Reservoir-transmissiviteten er et udtryk for det potentielle reservoirsands geotermiske ydeevne og bør i geotermisammenhæng være større end 10 Darcy-meter. Korttemaet viser, i hvilke områder lagpakkens sandsten er estimeret til at have en gennemsnitlig reservoir-transmissivitet på mindst 10 Darcy-meter, og lagpakken samtidig er til stede i dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m).

Der ligger flere led af generaliseringer og tilnærmelser til grund for udformningen af kortet, som bl.a. inkluderer det seismiske tykkelseskort. Kortet skal derfor betragtes som vejledende og til brug på regional skala (Læs mere under “Baggrundsviden”).

På kortet er medtaget de boringer, som når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er den estimerede reservoir-transmissivitet vist, hvis denne har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs. Boringsestimaterne er mere præcise end det ekstrapolerede fladekort og er ved eventuelle uoverensstemmelser derfor vægtet højest i udarbejdelsen af det resulterende potentialekort.

Temperaturkortet giver et bud på temperaturen ved toppen af den valgte lagpakke, hvor denne er til stede i dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m). Kortet er udarbejdet på baggrund af en generaliseret temperatur-dybde relation (baseret på temperaturmålinger i dybde brønde) sammenholdt med det udarbejdede dybdekort til toppen af den valgte lagpakke. Der ligger flere led af generaliseringer og tilnærmelser bag udformningen af kortet, hvorfor kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala (Læs mere under “Baggrundsviden”). Kortet kan dog i udgangspunktet betragtes som værende et konservativt skøn over temperaturen. Dette skyldes, at der i temperaturberegningen er taget udgangspunkt i dybden fra havniveau og ned til toppen af lagpakken. Da lagpakkens sandstensreservoirer ligger dybere end toppen af lagpakken, og da temperaturen stiger med dybden fra jordens overflade, vil en inddragelse af dybden til selve sandstensreservoirerne (hvis denne kendes) samt terrænkoten resultere i en smule højere temperaturværdier.

På kortet er medtaget de boringer, som når ned i lagpakken (inklusiv eventuelle boringer hvor lagpakken er beliggende udenfor dybdeintervallet for dyb geotermi). Ved den enkelte boring er den beregnede temperatur vist, estimeret ud fra dybden fra havniveau og ned til toppen af lagpakken i boringen sammenholdt med den generaliserede temperatur-dybde relation.

Kortet over den geotermiske ressource er et estimat over den mængde varme (i GJ/m2), der findes i det Potentielle reservoirsand i de områder, hvor lagpakken er til stede i dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 m). I estimeringen indgår bl.a. temperaturen, porøsiteten og tykkelsen af Potentielt reservoirsand som inputparametre, hvorimod varmetilskud fra omgivende dårligere vandledende og mere lerholdige lag ikke er medtaget. Der ligger flere led af generaliseringer og tilnærmelser bag udformningen af kortet, hvorfor kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala.

Der er ikke udarbejdet et geotermisk potentialekort for den valgte lagpakke. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at kortlægge lagpakken regionalt på basis af eksisterende seismiske data. Som følge heraf har det heller ikke været muligt at sprede boringsdata om lagpakken ud som fladedækkende kort.

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dette er grunden til, at der ikke er konstrueret et dybdekort til toppen af lagpakken, og at dybden vises som punkt-/boringsdata. Dybden i boringerne er angivet som meter under havniveau (m.u.h.).

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dette er grunden til, at der ikke er konstrueret et dybdekort til basis af lagpakken, og at dybden vises som punkt-/boringsdata. Dybden i boringerne er angivet som meter under havniveau (m.u.h.).

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dette er grunden til, at der ikke er konstrueret et tykkelseskort over lagpakken, og at tykkelsen vises som punkt-/boringsdata.

Porøsiteten er udtryk for hvor meget porerum, der er mellem sedimentkornene. I det geotermiske reservoir er porerummene fyldt ud med varmt vand, og en høj porøsitet (helst over 15 %) bidrager derfor til et godt geotermisk potentiale.

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dermed har det heller ikke været muligt at konstruere et fladedækkende porøsitetskort, som det er gjort for andre lagpakker, baseret på en overordnet relation mellem porøsiteten og dybden sammenholdt med det seismiske dybdekort til lagpakken.

Porøsitetsværdier vises derfor kun som punkt-/boringsdata, og kun hvis parameteren har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Potentielt reservoirsand er et bud på hvor mange meter sandsten med gode reservoiregenskaber, den valgte lagpakke indeholder.

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dermed har det heller ikke været muligt at konstruere et fladedækkende kort over tykkelsen af Potentielt reservoirsand, sådan som det er gjort for andre lagpakker.

Tykkelser af Potentielt reservoirsand angives derfor kun som punkt-/boringsdata, og kun hvis parameteren har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Reservoir-transmissiviteten er et udtryk for det potentielle reservoirsands geotermiske ydeevne og bør i geotermisammenhæng være større end 10 Darcy-meter.

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dermed har det heller ikke været muligt at konstruere et fladedækkende kort over reservoir-transmissiviteten, sådan som det er gjort for andre lagpakker.

Reservoir-transmissiviteten angives derfor kun som punkt-/boringsdata, og kun hvis parameteren har kunnet beregnes ud fra boringens petrofysiske logs.

Det har ikke været muligt at kortlægge den valgte lagpakke regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data. Dermed har det heller ikke været muligt at konstruere et fladedækkende kort over temperaturen, sådan som det er gjort for andre lagpakker.

Temperaturen er derfor kun vist som punkt-/boringsdata, estimeret ud fra dybden fra havniveau og ned til toppen af lagpakken i boringen sammenholdt med en generaliseret temperatur-dybde relation (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Der er ikke udarbejdet et geotermisk ressourcekort. Dette er en følge af, at det ikke har været muligt at kortlægge lagpakken regionalt på baggrund af eksisterende seismiske data.

Dette tema viser resultatet af en geotermisk screening af 28 lokaliteter beliggende indenfor forskellige fjernvarmeområder. Resultatet vises i form af en rapport for hver af de 28 lokaliteter, der kommer frem, når du klikker på den enkelte lokalitet. Screeningen er sket for midler afsat i den Energipolitiske aftale af 22. marts 2012.

I vurderingen af lokaliteterne er lokale data fra nærtliggende dybe boringer og seismiske undersøgelser vægtet højere i forhold til de landsdækkende temakort, der ses i Geotermi WebGIS-portalen. Eksempelvis er de nærmeste seismiske data detaljeret gennemgået for mere præcist at vurdere dybdeintervaller og tykkelser af relevante lagpakker samt forekomsten af forkastninger, og der er konstrueret seismiske profiler for de enkelte byområder. I vurderingerne er der også taget stilling til i hvilket omfang, det er nødvendigt at indsamle nye data for at reducere den geologiske risiko og øge sikkerheden i vurderingen af det geotermiske potentiale. I de fleste områder vil det være nødvendigt at udføre et mere detaljeret studie, som blandt andet inkluderer indsamling af nye moderne seismiske data af høj kvalitet.

Dette tema viser placeringen af overordnede geologiske profilsnit, som kommer frem, hvis du klikker på linjerne. Geologiske profilsnit er lodrette snit gennem undergrunden, der giver et indblik i undergrundens strukturelle opbygning, herunder hvor der forekommer forkastninger og saltstukturer i undergrunden samt fordelingen, udstrækningen og kontinuiteten af geologiske lagpakker. Profilsnittene er konstrueret på baggrund af sammensatte seismiske profiler, der vises som baggrund på snittene. Lagpakker, som kan indeholde geotermiske reservoirer, og som kan kortlægges seismisk, er fremhævet på snittene. Ligeledes er følgende lagserier fremhævet: Zechstein Gruppen, der indeholder tykke saltaflejringer, som stedvis har søgt opad og dannet saltdiapirer eller saltpuder; den lerstens-dominerede Fjerritslev Formation samt Kridt og Danien lagseriens kalkaflejringer (disse lagserier udgør også selvstændige korttemaer i Geotermi WebGIS-portalen). Dybde er på profilsnittene angivet som seismisk to-vejs-tid i millisekunder. På figuren fremgår endvidere de nominelle tidsdybder til lagpakkernes topflader i udvalgte boringer (vist som farvede trekanter på boringerne). Topfladerne i boringerne rammer ikke i alle tilfælde plet med de tilsvarende seismiske topflader, hvilket skyldes, at boringerne ikke ligger direkte på de seismiske linjer, men er projiceret ind på linjerne.

Dette tema viser, hvor der er kortlagt saltstrukturer i undergrunden i form af saltdiapirer og -puder. De betydelige mængder sedimenter, der findes i den danske undergrund, har nogle steder ført til, at underliggende saltaflejringer fra Zechstein Gruppen er blevet plastisk deformeret og har søgt opad langs svaghedszoner. Herved er de overliggende lag blev løftet op (på saltpuder) eller blev gennembrudt af den opstigende salt (af saltdiapirer). Over saltstrukturerne kan lagene være eroderet helt eller delvis bort eller ikke være aflejret, hvorimod forøget indsynkning nedenfor saltstrukturernes flanker (i randsænkerne) kan have ført til, at selvsamme lag er ekstra tykke i disse områder. Saltbevægelsen har endvidere mange steder været ledsaget af forkastningsaktivitet.

Dette tema viser, hvor der forekommer højtliggende grundfjeldsområder, og hvor der er kortlagt store forkastninger i undergrunden. Hen over højderyggene er den sedimentære lagpakke tyndere og ikke til stede i så stor dybde som i bassinerne. En forkastning er en brudflade i jordskorpen, hvor oprindeligt sammenhængende lag er blevet forskudt i forhold til hinanden. I geotermi-sammenhæng vil man tilstræbe ikke at placere geotermi-brøndene tæt på områder med forkastninger, da det forøger risikoen for, at produktions- og injektionsbrøndene placeres i sandstensreservoiret på hver sin side af en forkastning, og at brøndene dermed ikke er i tilstrækkelig hydraulisk kontakt med hinanden. Forkastningerne er dannet i forskellige tidsrum og af forskellige årsager, og de viste forkastninger har derfor ikke nødvendigvis forskudt alle de sedimentære lagpakker i undergrunden.

Dette tema viser, hvor der er foretaget dybe boringer i det danske land- og nærkystområde. Data fra boringerne giver et detaljeret billede af den gennemborede geologi og bidrager bl.a. med information om de geotermiske reservoirs beliggenhed i dybden samt deres reservoirkvalitet. Boringerne er foretaget over en årrække i forbindelse med olie-gas efterforskningsaktiviteter og på land også i forbindelse med undersøgelser af mulighederne for at udnytte undergrunden til deponering af gas og til geotermisk indvinding. Klikker du på en boring på kortet, bliver du ledt hen til GEUS´ hjemmeside, hvor du kan indhente generel information om boringen. Du kan også se boringerne på korttemaerne, der knytter sig til de lagpakker, der indeholder dybe geotermiske sandstensreservoirer. På disse vises dog kun de boringer, som når ned i den valgte lagpakke. Til gengæld får du en detaljeret information om de reservoirsandsten lagpakken indeholder (baseret på boredata), hvis du klikker på boringerne i disse korttemaer.

Dette tema viser den tilgængelige seismiske database i form af placeringen og kvaliteten af seismiske linjer. Kvaliteten er markeret med farver, der angiver hvor anvendelige de seismiske data er til at kortlægge lagserier, der indeholder geotermiske sandstensreservoirer i det geotermiske dybdeinterval. Det er en overordnet kvalitetsangivelse, der i høj grad afspejler i hvilket år, de seismiske data blev indsamlet (Læs mere under “Seismiske Data” i Baggrundsviden).

Dette tema angiver den overordnede kvalitet af petrofysiske logs fra de boringer, som er inddraget i analysen af reservoiregenskaberne af de geotermiske reservoirer. Petrofysiske logs optages under selve boringen og/eller ved efterfølgende at sende forskellige målesonder ned i borehullet, som i dybden kontinuerligt måler sedimenternes gammastråling, densitet, elektriske modstand, ledningsevne, lydens hastighed mm. På baggrund af disse logdata, sammenholdt med eventuelle beskrivelser af kerner og borespåner, fås indirekte information om de gennemborede sedimenters fysiske egenskaber, herunder deres lithologi og porøsitet. Kvaliteten af de målte logs varierer dog fra boring til boring, og i ældre boringer er der desuden kun optaget et begrænset antal logs, hvilket er specielt kritisk med hensyn til vurderingen af sandstenenes porøsitet.

Temaet angiver kvaliteten af de temperaturdata, der foreligger fra dybe boringer indenfor det danske land- og nærkystområde. Kvaliteten afspejler bl.a. hvordan målingerne er foretaget, og i hvilket omfang de er gode nok til at kunne beregne ligevægtstemperaturer (den forventede temperatur i undergrunden inden denne blev påvirket af boringen).

I mange tilfælde er temperaturen målt under selve boringen, eller umiddelbart efter at denne er udført, og benævnes da “Bottom-Hole Temperature” (BHT). Beregninger af ligevægtstemperaturer baseret på disse målinger vurderes til at kunne afvige fra de faktiske temperaturer i undergrunden med 1 °C for de mest præcise målinger til mere end 10 °C for de ringeste målinger; afhængig af bl.a. antallet af målinger, der er foretaget, og hvordan de er udført. Nogle målinger foretages således løbende med måleudstyr i den dybde, der bores (f.eks. DST- “Drill stem test”), mens andre er målinger, som af og til udføres på det cirkulerende boremudder, der med en vis tidsforskydning bringes op til overfladen.

De mest præcise temperaturmålinger fås ved at måle med højopløseligt måleudstyr i en åben brønd og i et tilstrækkeligt langt tidsrum til, at en ligevægtstemperatur kan konstateres. I sådanne tilfælde vurderes det, at ligevægtstemperaturen (LT) repræsenterer den faktiske temperatur i undergrunden. Den slags målinger er kun foretaget kun i Aars-1, Farsø-1, Stenlille-1, Thisted-3 og Sønderborg-1.

Dette tema viser, hvor de tre eksisterende geotermianlæg i Danmark er placeret. Ved at klikke på markeringen for anlæggene får du information om i hvilken dybde og lagpakke, anlæggene udnytter vand fra samt temperaturen af vandet.

Det geotermiske potentialekort giver et bud på hvor i undergrunden, der forekommer lagpakker i dybdezonen 800—3000 meter, som indeholder sandstenslag med gode reservoiregenskaber.

I de lysegrønne områder forventes en sådan lagpakke at være til stede, og i de mørkegrønne områder er der sandsynligvis to eller flere lagpakker, som opfylder betingelserne. I de hvide områder er vurderingen, at der ikke er et geotermisk potentiale, og endelig er der områder, hvor data er for få og undergrunden for strukturel kompleks til, at det geotermiske potentiale kan kortlægges regionalt (blåskraverede områder).

De væsentligste lagpakker, der kan indeholde geotermiske reservoirer, inkluderer:

• Nedre Kretassisk enhed
• Frederikshavn Formationen
• Flyvbjerg Formationen
• Haldager Sand Formationen
• Nedre Jurassisk enhed
• Gassum Formationen
• Bunter Sandsten Formationen

Klikker du på kortet, kan du i et søjlediagram se hvilke lagpakker, der vurderes at have et geotermisk potentiale på det valgte sted, og du kan derefter indhente mere uddybende geologisk information om disse. I kortet indgår dog ikke Flyvbjerg Formationen og Nedre Kretassisk enhed, da det ikke har været muligt at udarbejde geotermiske potentialekort for disse på baggrund af den seismiske kortlægning. Kortet skal betragtes som værende vejledende, da datatætheden og kvaliteten af de geologiske data, som ligger til grund til kortet, er meget varierende på landsplan og kun giver et grovkornet billede af undergrunden.

På kortet er også vist placeringen af de tre eksisterende geotermianlæg i Danmark. Klikker du på et anlæg får du bl.a. information om i hvilken dybde og lagpakke anlæggene udnytter vand fra samt temperaturen af vandet.

I det nedenstående kan du vælge en af de lagpakker (lithostratigrafiske enheder) i den danske undergrund, som vides at kunne indeholde geotermiske sandstensreservoirer, og som derfor er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen. Geologer inddeler og navngiver undergrundens sedimentære lagserie i lithostratigrafiske enheder, som har forskellige aldre. Inddelingen sker på baggrund af sedimenternes fysiske karakteristika såsom dominerende kornstørrelse, farve, mineralogi mm. Klikker du på en af enhederne nedenunder kommer der et kort frem, som giver et bud på enhedens geotermiske potentiale (for enkelte af enhederne er data dog for få til, at et sådant kort kan uddrages). Endvidere får du adgang til oplysninger om enhedens udbredelse og forekomst i dybden samt dens reservoiregenskaber baseret på data fra boringer og seismiske undersøgelser. Du kan også vælge at klikke på kortet. Derved vises en figur, som giver et overblik over de vigtigste enheder, der vurderes at være til stede indenfor dybdeintervallet for dyb geotermi (800—3000 meter) i det valgte område.

Kendskabet til enhederne varierer meget; enkelte af enhederne er så tynde, at deres udbredelse og tykkelse ikke kan kortlægges ud fra de eksisterende seismiske data. Vores viden er størst om Gassum Formationen, og sandsten fra denne udnyttes endvidere allerede til geotermisk indvinding i Thisted og Sønderborg samt til gaslagring ved Stenlille. Overordnet set vurderes Gassum Formationen derfor til at være mest egnet til geotermi, men i områder hvor denne ikke er til stede i det rette dybdeinterval, eller reservoiregenskaberne er ringe, kan andre enheder være mere oplagte.

Dette korttema viser 7 geologiske provinser, som undergrunden i det danske landområde er blevet inddelt i. Provinserne er defineret ud fra strukturelle elementer kombineret med geografiske områder, hvor de geotermiske reservoirs udbredelse og datakvaliteten viser en vis sammenhæng.

Kridt- og Danien-tidens kalkaflejringer danner de fleste steder et tykt dække over de dybereliggende geotermiske reservoirer. Korttemaer over kalkaflejringerne er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på kalkaflejringerne i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan indgå i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til toppen af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Kridt- og Danien-tidens kalkaflejringer danner de fleste steder et tykt dække over de dybereliggende geotermiske reservoirer. Korttemaer over kalkaflejringerne er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på kalkaflejringerne i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan indgå i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til basis af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Kridt- og Danien-tidens kalkaflejringer danner de fleste steder et tykt dække over de dybereliggende geotermiske reservoirer. Korttemaer over kalkaflejringerne er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på kalkaflejringerne i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan indgå i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Kortet viser tykkelsen af den valgte lagpakke og er fremkommet ved at trække dybdekortet til basis af lagpakken fra dybdekortet til toppen af lagpakken. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Den Nedre Jurassiske Fjerritslev Formation domineres af lersten, som i intervaller kan have meget reaktive egenskaber. Formationen danner mange steder et tykt dække over de dybereliggende Gassum, Bunter Sandsten og Skagerrak formationer, som vides at kunne indeholde geotermiske sandstensreservoirer. Korttemaer over Fjerritslev Formationen er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på formationen i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan inddrages i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til toppen af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Den Nedre Jurassiske Fjerritslev Formation domineres af lersten, som i intervaller kan have meget reaktive egenskaber. Formationen danner mange steder et tykt dække over de dybereliggende Gassum, Bunter Sandsten og Skagerrak formationer, som vides at kunne indeholde geotermiske sandstensreservoirer. Korttemaer over Fjerritslev Formationen er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på formationen i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan inddrages i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til basis af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Den Nedre Jurassiske Fjerritslev Formation domineres af lersten, som i intervaller kan have meget reaktive egenskaber. Formationen danner mange steder et tykt dække over de dybereliggende Gassum, Bunter Sandsten og Skagerrak formationer, som vides at kunne indeholde geotermiske sandstensreservoirer. Korttemaer over Fjerritslev Formationen er medtaget i Geotermi WebGIS-portalen, da det erfaringsmæssigt kan være relevant at fokusere på formationen i en eventuel boreproces, og da korttemaerne kan inddrages i en første vurdering af omkostninger til borefasen.

Kortet viser tykkelsen af den valgte lagpakke og er fremkommet ved at trække dybdekortet til basis af lagpakken fra dybdekortet til toppen af lagpakken. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Zechstein Gruppen fra Sen Perm tiden består af kalksten og store mængder kemiske sedimenter i form af evaporitter, herunder stensalt, der er dannet i forbindelse med inddampning af havvand. Flere steder i den danske undergrund er saltaflejringerne i tidens løb blevet plastisk deformeret og har søgt opad langs svaghedszoner. Herved er der dannet saltdiapirer og -puder, som også kan have gennembrudt eller løftet overliggende lagserier, der indeholder geotermiske sandstensreservoirer. Basis af Zechstein Gruppen er den dybeste flade, som kan kortlægges kontinuerligt i den danske undergrund baseret på eksisterende seismiske data.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til toppen af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Zechstein Gruppen fra Sen Perm tiden består af kalksten og store mængder kemiske sedimenter i form af evaporitter, herunder stensalt, der er dannet i forbindelse med inddampning af havvand. Flere steder i den danske undergrund er saltaflejringerne i tidens løb blevet plastisk deformeret og har søgt opad langs svaghedszoner. Herved er der dannet saltdiapirer og -puder, som også kan have gennembrudt eller løftet overliggende lagserier, der indeholder geotermiske sandstensreservoirer. Basis af Zechstein Gruppen er den dybeste flade, som kan kortlægges kontinuerligt i den danske undergrund baseret på eksisterende seismiske data.

Dybdekortet viser udbredelsen og dybden ned til basis af den valgte lagpakke angivet som meter under havniveau (m.u.h.). Dybdekortlægningen er sket på baggrund af en tolkning af seismiske data kombineret med informationer om dybder og lithostratigrafi fra boringer. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Zechstein Gruppen fra Sen Perm tiden består af kalksten og store mængder kemiske sedimenter i form af evaporitter, herunder stensalt, der er dannet i forbindelse med inddampning af havvand. Flere steder i den danske undergrund er saltaflejringerne i tidens løb blevet plastisk deformeret og har søgt opad langs svaghedszoner. Herved er der dannet saltdiapirer og -puder, som også kan have gennembrudt eller løftet overliggende lagserier, der indeholder geotermiske sandstensreservoirer. Basis af Zechstein Gruppen er den dybeste flade, som kan kortlægges kontinuerligt i den danske undergrund baseret på eksisterende seismiske data.

Kortet viser tykkelsen af den valgte lagpakke og er fremkommet ved at trække dybdekortet til basis af lagpakken fra dybdekortet til toppen af lagpakken. På kortet er også vist kortlagte forkastninger (i form af sorte streger), som antages periodevis at have været aktive under afsætningen af lagpakkens sedimenter.

Kortet skal betragtes som vejledende og til brug på regional skala, da der knytter sig usikkerheder til de data, som kortet bygger på (Læs mere under “Baggrundsviden”).

Sådan bruges diagrammet

Diagrammet visualiserer dybden ned til og tykkelsen af de lagpakker, som er kortlagt seismisk, og som WebGIS-portalen fokuserer på. Lagpakker, som kan indeholde geotermiske reservoirer i det valgte område, er markeret med gult. Ved klik på en lagpakke bliver du ledt hen til diverse kortemaer, der knytter sig til den valgte lagpakke.