Den danske undergrund indeholder meget store mængder ”grøn energi” i form af geotermiske ressourcer, der som varmt vand kan udnyttes til opvarmningsformål. I dag er det kun en lille del af disse ressourcer som udnyttes i de tre eksisterende geotermiske anlæg ved Thisted, Margretheholm og Sønderborg.
Forskningsprojektet har haft som formål at karakterisere og gennemføre en landsdækkende, regional kortlægning af de geologiske og geofysiske parametre, som er væsentlige for at vurdering af muligheder for geotermisk energiudnyttelse.
Temperaturen stiger ca. 25–30 grader pr. kilometer ned gennem den danske undergrund. Dyb geotermisk energi udnyttes bedst ved at producere varmt vand fra sandstenslag med gode reservoiregenskaber, der er beliggende i 800 til 3000 meters dybde. I denne dybdezone er temperaturen i udgangspunktet høj nok til at kunne indgå i en fjernvarmeproduktion og sandstenslagenes reservoiregenskaber er ikke nødvendigvis ødelagt af diagenetiske processer. Gode reservoiregenskaber indebærer at sandstenene har gode vandledende egenskaber, hvilket er tilfældet hvis de har et stort porevolumen (god porøsitet), og hvis det varme vand kan strømme frit mellem porerne (god permeabilitet).
En vurdering af det geotermiske potentiale i et givet område kræver foruden en vurdering af porøsitet og permeabilitet også en vurdering af sandstensreservoirernes tykkelse, temperaturfordeling, oprindelige aflejringsmiljø, kontinuitet, samt begravelseshistorie. Kontinuitet er et udtryk for hvor sammenhængende et givet reservoir er, både som følge af den oprindelige aflejringsfordeling af sand i tid og rum, men også som følge af efterfølgende brudzoner (dvs. forkastninger) som kan have opsprækket reservoiret i mindre enheder, der hver for sig ikke har tilstrækkelig vandvolumen til geotermisk udnyttelse. Reservoirets begravelseshistorie er bestemmende for de påvirkninger sandstenslagene har været udsat for, især i form af mekaniske og kemiske omdannelser (diagenese), fra de bliver aflejret for millioner af år siden og til i dag.
Der er i forskningsprojektet frembragt omfattende ny viden om de geotermiske reservoirers regionale udbredelse, deres fysiske genskaber, temperatur og energiindhold. Dette er sket på baggrund af ny seismisk kortlægning og tolkning, opstilling af en tredimensional strukturel geologisk model og en tredimensional termisk model for undergrunden, analyse af reservoirbjergarter og geofysiske borehulsdata samt numeriske modelberegninger. De mange data er sammenholdt og illustreret i Geotermi WebGIS-portalen, der danner grundlag for en ny samlet vurdering af, hvor der er muligheder for at udnytte dyb geotermisk energi i undergrunden. Af det geotermiske potentialekort i portalen fremgår det, at der i det meste af landet findes geotermiske reservoirer i undergrunden, herunder under Storkøbenhavn, som egner sig til geotermisk indvinding.
Selvom forskningsprojektet har bragt betydelig ny viden frem peger resultaterne også på faglige områder, hvor der er behov for ny forskning i specifikke problemstillinger for derved at kunne sikre en langtidsstabil og bæredygtig geotermisk energiproduktion.
I fremtiden vil interessen for de kortlagte sandstensreservoirer, der egner sig til geotermisk produktion, kunne blive skærpet yderligere. Dette kan eksempelvis ske, hvis de kraftvarmeværker, der leverer drivvarme til de geotermiske anlæg, kan integrere udnyttelsen af den geotermiske energi med muligheden for lagring af sæsonvarierende energi fra andre energiformer i undergrunden.
En mere detaljeret gennemgang af de væsentligste resultater findes under DSF-Geotermi: Resultater.
En række af de væsentligste bidrag findes under DSF-Geotermi: Publikationsliste.
