Det første kort du møder, er det geotermiske potentialekort. Kortet giver et bud på, hvor i undergrunden der forekommer lagpakker i dybdezonen 800–3000 meter, som indeholder sandstenslag med gode reservoiregenskaber. Kortet kan bruges til at rette de geotermiske aktiviteter mod de mest lovende områder og derved mindske risikoen for, at der investeres store millionbeløb i områder, der ud fra vores nuværende viden ikke egner sig til dyb geotermisk indvinding.
Ved klik på det geotermiske potentialekort, kommer der et søjlediagram frem nederst til venstre på siden. Diagrammet visualiserer dybden ned til og tykkelsen af de lagpakker, som portalen fokuserer på, og som er kortlagt seismisk. Lagpakker, som vurderes til at kunne indeholde egnede geotermiske reservoirer ved den valgte lokalitet, er markeret med en kraftig farve. Disse udmærker sig ved at være beliggende indenfor dybdezonen 800–3000 meter og indeholde sandstenslag med gode reservoiregenskaber.
Via et 3D ikon får du adgang til et 3D værktøj, der blandt andet visualiserer topografien af de seismisk interpolerede dybdeflader i området.
Når du har fundet ud af hvilken lagpakke, der er relevant på den valgte lokalitet, kan du indhente mere detaljerede oplysninger om lagpakken ved at klikke på denne i søjlediagrammet eller ved at vælge den under ”Geotermiske reservoirer” i kolonnen til højre for kortet. Herved får du adgang til en række geologiske korttemaer, der knytter sig til specifikt til den valgte lagpakke; eksempelvis lagpakkens geotermisk potentiale, dybde og tykkelse og temperatur. Til alle korttemaerne kan du læse en kort forklarende tekst ved klik på det tilknyttede i. Dette gælder også de forskellige overlægningsdata, som du har mulighed for at supplere korttemaerne med. Disse indbefatter blandt andet nogle konstruerede profilsnit, som giver et indblik i undergrundens opbygning forskellige steder i Danmark.
På kortene ses de boringer, som når ned i den valgte lagpakke, og parameterværdien er endvidere angivet, hvis den har kunnet beregnes ud fra boringsdata.
Klikker du på en boring, kommer der en tabel frem, der viser udvalgte parmeterværdier og for nogle af disse også vurderede usikkerhedsintervaller. I mange tilfælde kan du fra tabellen klikke en log-figur frem, der blandt andet viser fordelingen af sandsten og lersten i den gennemborede lagpakke.
Det er de beregnede parameterværdier fra boringerne, der i kombination med tolkningen af de seismiske data, er anvendt til at fremstille portalens mange fladedækkende kort. Bag udformningen af kortene ligger flere led af generaliseringer og tilnærmelser, og kortene skal derfor også kun betragtes som vejledende og til brug på regional skala (Læs mere under ”Baggrundsviden”).