DSF-Geotemi: Geotermisk forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd

Det geotermiske energipotentiale i Danmark – reservoiregenskaber, temperaturfordeling og modeller for udnyttelse.

 

GEUS har i perioden 2010—2015 ledet et stort forskningsprojekt under Det Strategiske Forskningsråd (nu Innovationsfonden) i samarbejde med Aarhus Universitet (AU), Sveriges Geologiske Undersøgelse (SGU), Deutsches GeoForschungs-Zentrum (GFZ) og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (DFG).

Projektet har fokuseret på bedre at kunne karakterisere og kortlægge de geologiske og geofysiske parametre, som har størst betydning for en optimal udnyttelse af det geotermiske potentiale. Projektet har analyseret al tilgængelig relevant geologisk og geofysisk information, samt integreret nye data, metoder og modeller med henblik på at definere, kortlægge og karakterisere de potentielle geotermiske reservoirer. På ’Geotermi WebGIS-Portalen’ indgår de væsentlige analyser og resultater i form af sammenstillinger, resultater og tolkninger præsenteret på en overskuelig interaktiv form (læs mere under DSF-Geotermi: Baggrund).