GEOTHERM - Nyhedsbrev nr. 2 – Interessen stiger
GEOTHERM -
Geotermisk
energi fra sedimentære reservoirer Fjernelse af
hindringer for stor skala udnyttelse Siden
sidst GEOTHERMs
relevans og aktualitet er løbende blevet bekræftet af en stigende interesse
for udnyttelsen af geotermisk energi. Dette har vis sig gennem flere geotermiske
møder og konferencer på det sidste (1. Geotermiske konference på Christiansborg
d. 17/1 2017) og Energipolitisk Åbningsdebat (4/10 2017). Ligeledes ses der en øget
interesse for at søge tilladelse til geotermisk efterforskning i Danmark. Projektets første år
har været fokuseret på at indsamle og udveksle data mellem partnerne
(seismiske 2D- og 3D-data, operationelle og økonomiske data fra de danske og
udenlandske geotermiske anlæg mv.). Der er på udvalgte kerne- og vandprøver
igangsat forskellige analyseprogrammer; endvidere har projektet indkøbt software
til modellering af diagenese. De vigtigste
resultater i 2017 er: ·
Analyse fra
de geotermiske anlæg understreger vigtigheden af materialevalg ved opførelse
af geotermisk anlæg for at undgå/reducere problematisk korrosion og uønskede
udfældningsprodukter. ·
Foreløbige AVO
inversionsmodellering af udvalgte seismiske data ser lovende ud. Analyse og
modellering skal hjælpe med vurdering af reservoiregenskaber, ved kunne skelne
mellem porøse sandsten og andre lithologier. ·
Modellering
af termiske reservoiregenskaber har vist, at den termiske front af afkølet vand
fra injektionsboringen først når frem til produktionsbrønden senere end 30
år med en brøndafstand på 1500 m i reservoiret. Dette kan reducere omkostninger og risiko ved
afbøjede brønde, da afbøjningsvinkelen kan reduceres. ·
Reservoirmodellering
på det samme datasæt med software henholdsvis FEFLOW og Eclipse giver samme
resultat og viser således, at begge disse udbredte modelleringsværktøjer er
egnede til modellering af geotermiske reservoirer. ·
Det har vist
sig at opgaven med at indsamle tilstrækkelige data (økonomiske,
operationelle osv.) fra operatører af eksisterende geotermiske anlæg er vanskeligere
end forventet. Manglende systematisk registrering og dokumentation,
travlhed og forretningsholdigheder synes at være nogle af årsagerne. (billederne viser henholdsvis
Thisted-5 boretårnet, princippet i absorptionspumpen samt analyseudstyr til
måling af fluidinklusioner) Kommende
Møder Vores
geotermi projekt støttet af Innovationsfonden: GEOTHERM (Geothermal energy from sedimentary
reservoirs – Removing obstacles for large scale utilization) har
netop taget hul på vores 2. projekt år, og projektledelsens finder det er en
god anledning til at samle vores følgegruppe og andre med interesse for
geotermi i Danmark. Mandag
d. 16. April 2018 # kl. 14:00-18.00, HOFOR: Adresse: Ørestads Blvd. 35, 2300
København Programmer
er følgende: ·
Velkomst, Caterina N. Marcus-Møller,
Sektionsleder - Varmeproduktion, PLAN Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme ·
Generel orientering
om status for Geotermi i Danmark og andre steder, Lars Henrik Nielsen, Afdelingsleder - GEUS ·
Introduktion til
GEOTHERM og resume af projektets mål, GEUS´
projektledelse ·
Status på geotermi i
HGS,
Jesper Munksgaard, Chefkonsulent PLAN
Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme ·
Status og nyt fra
Thisted Fjernvarme og den nye boring, GEUS´
projektledelse ·
Status for Farum
Fjernvarmes licensarbejde, Direktør Nighat
Kamal, Farum Fjernvarme Kaffepause ·
Kvantificering af reservoirkvalitet –
hvordan udnyttes brønd logs og seismiske data optimalt, WP2 ved Esben B. Dalgaard (Qeye Labs) og Kenneth Bredesen (Aarhus
Universitet) ·
Reservoir egenskaber
- diagenese og geokemisk modellering, WP3 ved Rikke
Weibel, Seniorforsker - GEUS ·
Numeriske modeller for
energiudnyttelsen, WP4
ved Niels Balling, Aarhus Universitet ·
Aggressive brines,
korrosion, scaling og mikrobiologi, WP5 ved Troels
Mathiesen, FORCE Technology ·
Geotermisk
forretningsmodel, foreløbige resultater og overvejelser, WP6 ved Geoop og HGS GEOTHERM’s
følgegruppe Følgegruppen består p.t. af 8
medlemmer: ·
GeoGaf, Det forventes at gruppe bliver udvidet
i løbet af projektperioden.